Samlet i Indien, udledninger på tværs af Asien: iPhone 18's reelle forsyningskæde

Rapporter peger på, at en større del af iPhone 18's samling flytter til Indien. Den nærliggende tanke er, at mere samling i Indien giver en grønnere telefon. Men så springer man et led over. En iPhone 18 samlet i Indien er stadig resultatet af et teknologinetværk på tværs af Asien: chippen fra ét land, skærmen og hukommelsen fra andre, kamerasensorer, battericeller, printkort og mineraler fra flere endnu.

Mærkaten med samlelandet fortæller kun, hvor den sidste fabrik ligger, ikke hvor hele telefonen er blevet til. Apple lancerede iPhone 18 Pro og Pro Max i september 2026, men offentliggør ingen fabriks- eller leverandørlister for de enkelte modeller. Tallene om forsyningskæden herunder bygger derfor på rapporter og er ikke endeligt fastslåede. Her kortlægger vi, hvor en iPhones miljøbelastning opstår, og hvorfor den viden betyder mere end landet på æsken.

Indhold

  • Mærket på æsken: hvorfor ‘samleland’ slører iPhone 18’s forsyningskæde
  • Én telefon, tre oprindelser: virksomhed, samleland og CO2-aftryk
  • iPhone 18-forsyningskæden: teknologien fordelt på verdenskortet
  • To nanometer, ét paradoks: spredning og koncentration på samme tid
  • Apple vs Samsung vs Google vs Xiaomi: forsyningskædens regnestykke
  • Indien og Vietnam: risikoen spredes, før hele økosystemet følger med
  • De mineraler, som ingen oprindelsesmærkat nævner
  • Vedvarende strøm kræver et kvalitetshierarki
  • Lanceringens skjulte transportregning
  • Konklusion: det iPhone 18’s forsyningskæde stadig skal dokumentere
  • Ofte stillede spørgsmål om iPhone 18's miljøpåvirkning
Isbjørnen Björn sidder ved et skrivebord på et lyst kontor med en refurbed-nøglesnor og et navneskilt.

Mærket på æsken: hvorfor ‘samleland’ slører iPhone 18’s forsyningskæde

Slutmonteringen får ofte al opmærksomheden. Den er synlig, politisk og kan flyttes hurtigere end næsten alle andre led i forsyningskæden, derfor bliver et skifte mod Indien en nyhed i sig selv. Men de dyreste processer ligger langt tidligere: fremstilling af halvledere, produktion af skærme og hukommelse, printkort og integrerede kredsløb, bearbejdning af batterimaterialer samt produktion af kabinetter.

En livscyklusanalyse af Fairphone Gen 6 viste, at hovedprintkortet stod for cirka halvdelen af den samlede produktionsbelastning, især på grund af produktionen af integrerede kredsløb. Tallene gælder ikke direkte for iPhone, men mønstret er det samme i branchen: chipfabrikken betyder langt mere end skruetrækkeren. Apples ‘China-plus-one’-strategi handler først og fremmest om geopolitiske hensyn og om at sprede risiko. Om det også sænker CO2-udledningen, er et andet spørgsmål, som mærkaten for slutmontering ikke kan besvare alene.

Én telefon, tre oprindelser: virksomhed, samleland og CO2-aftryk

En smartphone har i praksis tre ‘adresser’ på én gang, og de svarer hver på sit. Virksomhedsoprindelse dækker design og intellektuel ejendomsret, for iPhone typisk USA. Samleoprindelse dækker selve slutmonteringen: nu oftest fordelt mellem Kina og Indien og i mindre skala andre regioner. CO2-oprindelse handler om de mest energikrævende komponenter: Taiwan, Sydkorea, Japan, Kina og pakkecentre i Sydøstasien.

Den samlede iPhone-forsyningskæde omfatter cirka 2.700 komponenter fra 187 leverandører på tværs af 28 lande ifølge Apples officielle leverandøroversigt. Det tal viser geografisk kompleksitet, ikke hvor stor en del af produktionen de enkelte lande står for. En kæmpe batterifabrik og en lille testafdeling tæller begge kun én gang i leverandørlisten. Mærkaten på æsken afslører altså kun det sidste trin i samlingen, ikke hvor CO2’en er udledt.

Isbjørnen Björn slapper af i en sofa med en smartphone i hånden.

iPhone 18-forsyningskæden: teknologien fordelt på verdenskortet

Hver komponent i iPhone 18 peger mod sin del af kortet. Apple har bekræftet, at A20 Pro-chippen fremstilles med en 2-nanometerproces. Det peger mod Taiwan, hvor der findes avancerede fabrikker, som kan fremstille chips med den teknologi. Apples eget C2-modem afløser Qualcomm-modemmerne i tidligere modeller, men skal også fremstilles på en chipfabrik. Fabrikker med den nødvendige præcision findes kun få steder. OLED-skærmen og hukommelsen peger ifølge rapporter mod Sydkorea, hvor Samsung og SK hynix står for en stor del af verdens avancerede skærm- og hukommelsesproduktion.

Kamerasensorerne peger mod Japans specialiserede halvleder- og optikindustri. Battericeller og printkort peger mod det tætte netværk af batteri- og elektronikfabrikker på det kinesiske fastland. Dertil kommer centre for pakning og test i Malaysia, Singapore, Filippinerne og Thailand. Det er ikke oplysninger, der er offentliggjort specifikt om iPhone 18, men det generelle mønster fra de seneste iPhone-generationer. Indtil videre tyder intet på, at iPhone 18 bryder med det.

To nanometer, ét paradoks: spredning og koncentration på samme tid

At flytte samlingen til Indien spreder risikoen på tværs af flere lande. Men en A20-chip på 2 nanometer peger i den modsatte retning: endnu større afhængighed af et meget lille antal fabrikker, fordi kun ganske få steder i verden i dag mestrer den teknologi. Den samme forsyningskæde kan altså godt blive bredere i ét led og mere sårbar i et andet.

TSMC, der fremstiller Apples mest avancerede chips, oplyser, at deres N2-teknologi enten kan levere op til 15 % mere hastighed eller bruge 30 % mindre strøm, men ikke begge dele samtidig, og uden at love, at det gælder for telefonen som helhed. En chip spiller derfor flere roller: reel effektivitet for dig som bruger, adgang til knap fabrikationskapacitet for Apple og som råvare et kritisk led, der stadig bliver mere koncentreret, selv om monteringen spredes. Flere samlelande betyder derfor ikke automatisk, at den vigtigste del er blevet mere robust.

Apple vs Samsung vs Google vs Xiaomi: forsyningskædens regnestykke

Samsung ejer en større del af produktionen selv end Apple eller Google, altså både halvledere, hukommelse, skærme og selve telefonerne. Det giver større kontrol, for eksempel med Galaxy S26 Ultra’s Privacy Display-funktion, men betyder også, at Samsung selv skal rapportere de direkte industrielle CO2-udledninger, energiforbrug og drivhusgasser. I 2025 rapporterede Samsungs semiconductor-afdeling omkring 13,8 millioner tons CO2-ækvivalenter alene, inklusive gasser som NF3, PFC og SF6.

Apple og Google udliciterer langt det meste af produktionen, så lignende udledninger havner i Scope 3, altså klimabelastningen fra leverandørkæden frem for egne fabrikker. Apple rapporterede i alt 15,3 millioner tons CO2-ækvivalenter for 2025, inklusive produktion, transport og forbrug. For Google var tallet omkring 18,85 millioner tons, primært fra datacentre snarere end Pixel-telefoner.

Xiaomi rapporterede kun 0,333 millioner tons direkte driftsudledninger for 2025, men det giver på ingen måde hele billedet. Dets mere automatiserede fabrikker rejser et beslægtet spørgsmål: Automatisering kan øge præcision og output, men elforbruget bag nævnes ofte ikke, og Xiaomi offentliggør endnu ikke modelspecifik klimabelastning.

Pointen her er ikke at kåre en vinder. Samsungs egenproduktion kan se værre ud på papiret, mens Apples og Googles udlicitering skjuler den samme industrielle proces længere ude i kæden. Rådataene siger derfor ikke i sig selv, hvilken telefon der reelt har den laveste klimabelastning.

Indien og Vietnam: risikoen spredes, før hele økosystemet følger med

Mere samling af telefoner i Indien og Vietnam giver nogle klare fordele: told- og markedsadgang, mindre koncentration af produktion ét sted, geopolitisk afdækning og nærhed til to af verdens hurtigst voksende markeder. Counterpoint anslår, at Indiens andel af globale iPhone-forsendelser når cirka 26 % i 2026, op fra 6 % i 2022, men det er en prognose, ikke et endegyldigt resultat.

Det, der indtil videre ikke følger med, er avanceret chipproduktion, lokal forsyning af skærme og hukommelse eller egen raffinering af batterimaterialer. Uden den slags flytter det samlede aftryk sig ikke automatisk, bare fordi samleadressen gør. Intet forhindrer, at Indien eller Vietnam senere også tiltrækker komponentproducenter, som man har set i andre samlelande. Men det er endnu ikke sket, og det kan ikke tages for givet.

De mineraler, som ingen oprindelsesmærkat nævner

Skubber man spørgsmålet om samling langt nok tilbage i kæden, handler det ikke længere om fabrikker, men om miner rundt omkring i verden. US Geological Surveys tal for 2025 viste for eksempel, at Den Demokratiske Republik Congo stod for omkring 70 % af verdens udvundne kobolt. Indonesien leverede cirka to tredjedele af nikkel, mens lithium især kom fra Australien, Kina og Chile. Kina stod for cirka 69 % af sjældne jordarter og raffinerede over 90 % af verdens grafit, gallium og særlige magneter.

Ingen af disse tal beviser præcis, hvor de enkelte iPhone-mineraler stammer fra. Pointen er, at telefonens skruer ikke ændrer på, hvor jorden bliver gravet op. Kæden begynder i en mine, går videre til raffinaderi, aktivt materiale, celle eller komponent, videre til delsamling og slutmontering, og ender først dér, hvor mærkaten sættes på.

Vedvarende strøm kræver et kvalitetshierarki

Apple rapporterede i 2025 over 20 gigawatt samlet vedvarende strømkapacitet hos leverandører, med mere end 38 millioner megawatt-timer grøn strøm produceret. Det lyder som en klar gevinst, indtil man ser nærmere på blandingsforholdet: cirka 55 % grønne certifikater, 39 % strømaftaler og kun 2 % lokal energiproduktion på selve fabrikkerne.

De tre måder at købe grøn strøm på er ikke lige stærke. Fra stærkest til svagest effekt på fabrikken: lokal produktion på taget, direkte investering i ny kapacitet, langsigtede købsaftaler fra nye projekter, certifikater med tæt geografisk og tidsmæssig kobling og til sidst mere løst tilkøbte certifikater, hvor der ikke følger strøm direkte med. Certifikater er ikke falske, men de dokumenterer kun en vis omstilling, ikke en konkret solcelle på fabrikken. Samsung bruger et lignende miks på sine sites i Vietnam, Kina, Indien, Tyrkiet og Egypten.

Lanceringens skjulte transportregning

Apple oplyser, at søfragt udleder mindst 95 % mindre CO2 end luftfragt, og at kombinerede sø-luft-ruter yderligere kan sænke udledningerne sammenlignet med ren lufttransport. Dertil kommer, at den nyere emballage giver væsentligt flere telefoner pr. palle, altså flere enheder pr. fragt, uanset om det gælder lastbil eller skib. To ægte, målbare fremskridt.

Alligevel steg Apples samlede udledning fra produkttransport i 2025 fra knap 1,95 til 2,37 millioner tons CO2-ækvivalent, cirka 22 % mere end før, selv med smartere emballage. En mindre boks kan ikke opveje et større lanceringstryk, hvis nok af telefonerne stadig bliver fløjet. Der findes endnu ingen konkrete transporttal for iPhone 18. Vurder derfor det kommende tal ud fra udviklingen år for år, ikke kun ud fra emballagen.

Konklusion: det iPhone 18’s forsyningskæde stadig skal dokumentere

Konklusionen er enkel: Det land, hvor iPhone 18 samles, viser kun, hvordan Apple håndterer politiske og logistiske risici, ikke hvor hovedparten af klimaaftrykket opstår. Komponentkortet, fabrikernes brug af grøn strøm og transportformen betyder langt mere, og ingen af de tre forhold er endeligt dokumenteret endnu.

Rigtig dokumentation ville være et modelspecifikt tal for iPhone 18’s klimaaftryk, som med samme målemetode ligger lavere end for en tilsvarende iPhone 17. Lokal produktion af større komponenter, ikke kun slutmontering. En større andel grøn strøm, der er direkte investeret i produktionen, eller lokale solcelleanlæg på navngivne fabrikker. Faldende absolut luftfragt og lavere transportudledninger, ikke bare mere fyldte kasser. Intet af dette er endnu offentliggjort, og en højere andel genanvendt materiale eller en ny mærkat med samleland kan ikke sidestilles med det.

Det betyder ikke, at forskelle i samling er uden betydning: slutmontering har før tiltrukket komponentleverandører, og både Indien og Vietnam kan på sigt vinde mere af værdikæden. Men indtil der ligger konkrete beviser, er den eneste kontrollerede vej til et lavere CO2-aftryk ikke en ny iPhone 18 med pænere tal på papiret, men slet ikke at købe en ny telefon. En refurbished iPhone 17 findes allerede, fungerer allerede, og klimabelastningen fra produktionen ligger måneder tilbage.

Det her handler ikke kun om Apple. Alle de nævnte brands burde offentliggøre langt mere, før deres påstande kan kontrolleres på samme åbne måde, som refurbed gør det på sin bæredygtighedsside.

iPhone 17 i lavendel, refurbished og klar hos refurbed

Ofte stillede spørgsmål om iPhone 18's miljøpåvirkning

Har Apple bekræftet iPhone 18 endnu? Delvist. iPhone 18 Pro og Pro Max kom til salg den 18. september 2026. Ifølge rapporter ventes den almindelige iPhone 18 stadig i foråret 2027. Apple offentliggør ikke tal for de enkelte modellers forsyningskæde. Alle tal om forsyningskæden i denne artikel er derfor rapporterede, ikke officielle.

Bliver iPhone 18 grønnere af at blive samlet i Indien? Ikke i sig selv. Samlingen er kun ét af mange led. De mest CO2-tunge processer, chipfremstilling og produktion af skærme og batterier, ligger tidligere i kæden og foregår i helt andre lande.

Hvem har den mest bæredygtige forsyningskæde: Apple, Samsung, Google eller Xiaomi? Det kan ikke afgøres pålideligt ud fra de samlede udledninger alene. Når en virksomhed ejer flere led af produktionen, ændrer det, hvor udledningerne fra fremstillingen optræder i dens eget regnskab – ikke om de finder sted.

Er Apples påstand om produktion drevet af vedvarende energi reel? Kapaciteten er reel og offentliggjort: I 2025 havde leverandørerne over 20 gigawatt kapacitet til vedvarende energi. Men sammensætningen var cirka 55 % certifikater og kun 2 % produktion på selve fabrikkerne. Det giver mindre sikkerhed end et solcelleanlæg på fabrikken.

Hvor meget CO2 sparer man ved at købe refurbished? Den franske miljøstyrelse ADEME anslår, at man undgår udledning af cirka 24,6 kg CO2-ækvivalenter og udvinding af 76,9 kg råmaterialer pr. års brug sammenlignet med at købe en ny telefon, hvis den refurbished telefon får et langt andet liv.

Hvad ville dokumentere, at iPhone 18 er grønnere end iPhone 17? Et verificeret, modelspecifikt livscyklustal, der er lavere end for en iPhone 17 med samme lagerplads, når begge måles på samme måde. En højere andel genanvendt materiale er ikke bevis nok. Et nyt samleland er det heller ikke i sig selv.

Spring ventetiden over: køb en refurbished iPhone 17 allerede nu

Mens iPhone 18’s reelle klimaaftryk stadig er ukendt, findes der allerede en dokumenteret løsning: Spring en hel produktionscyklus over. Hver iPhone 17 hos refurbed er testet, rengjort og istandsat, så den føles næsten som ny, og du får både 12 måneders garanti og 30 dages returret. Vil du have et endnu lavere aftryk? Så dækker iPhone 16 stadig de daglige behov, til endnu mindre.

iPhone 16 i hvid, refurbished og tilgængelig hos refurbed

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for første gang og spar 115 kr!

Gå aldrig glip af et tilbud igen.

Du kan finde information omkring vores brug af personlig data i vores Privatlivspolitik.